Hvordan får man varme hænder og velfærdsteknologi til at gå hånd i hånd?
Velfærdsteknologi forbindes ofte med begreber som besparelser og effektivisering. Men for brugerne er velfærdsteknologi så meget mere. For borgeren er velfærdsteknologi lig med bedre livskvalitet og selvhjulpenhed, og for plejen er teknologien en essentiel medspiller i forhold til at skabe et bedre arbejdsmiljø og mindske nedslidning. Men implementeres løsningerne ikke korrekt, kan de skabe mere forvirring og utryghed end gavn og nytte. Derfor vil vi hos Winncare Nordic være med til at slå et slag for den merværdi, som de velfærdsteknologiske løsninger frembringer.
Produkterne skal følges helt til dørs
Winncare Nordic har udviklet et undervisningsprogram kaldet ErgoAcademy, som netop skal klæde brugerne af de velfærdsteknologiske løsninger bedst muligt på. Vi har udviklet dette koncept for at kunne følge vores produkter helt til dørs og sørge for, at de implementeres og anvendes korrekt. ErgoAcademy skal give plejepersonalet det fornødne grundlag via tryghed og viden til at etablere nye måder at arbejde på. Herefter vil det være naturligt for den enkelte at arbejde ud fra nye procedurer og processer, som medvirker til at frigøre ressourcer i form af tid – og ikke mindst varme hænder, der kan bruges andre steder.
Inddrag personalet og skab bedre indsigt
Forud for kurset opfordres deltagerne til at komme med eksempler fra deres hverdag, hvor de ser en udfordring i at arbejde med velfærdsteknologi. På denne måde sikrer man ikke kun, at kursets indhold bliver målrettet og konkret, men man samler også enormt meget viden i forhold til videreudvikling af produkterne.
Vil du vide mere om Winncare Nordics ErgoAcademy, så kontakt os med det samme på tlf. 7027 3720 eller e-mail info@winncare.dk